6. oktober 2021

APPLiA Produktpris 2025

For andet år i træk vil APPLiA og Elektronikbranchen.dk i 2025 sætte fokus på de produkter, der er årets mest innovative indenfor hvidevarer og forbrugerelektronik.

Årets produkt er arrangeret af APPLiA i samarbejde med NiQ.

Prisuddelingen sker i forbindelse med APPLiA Medlemsmøde 6. november 2025. Produktprisen og kåringen af årets bedste produkter afvikles kl. 17.00-21.00 denne dag.

Produkter, der kan deltage i konkurrencen, indstilles af producenter og importører, som er medlem af APPLiA Danmark og Elektronikbranchen.dk.

Der skal være tale om produkter, der er i det danske marked senest 1. november 2025. Der indstilles via nogle få linjers tekst senest den 21. oktober 2025.

En jury bestående af forhandlere/indkøbere/ekspert udvælger på et enkelt jurymøde nominerede og prisvindere. Der lægges for vindere og nominerede vægt på innovation, nyhedsværdi samt element af bæredygtighed. Se juryens kriterier for produktvindere her.

NIQ vil i kommunikationen omkring prisen sætte produktgrupperne i perspektiv i forhold til totalmarked.

Der lægges vægt på, at vinderprodukter kommunikeres klart i marked til fagpresse (inviteret), på portalen Hvidevarer & Forbrugerelektronik samt i øvrige branchesammenhænge. NIQ og APPLiA udarbejder digitalt badge til vinderne: ”Årets produkt 2025”. APPLiA udarbejder en kort tekst for hver produktvinder.